Glunz & Jensen køber Degraf S.p.A., Italien

Glunz & Jensen har i dag købt 83,5% af aktierne i den italienske grafiske virksomhed Degraf S.p.A til 5,05 mio.euro. Overtagelse forventes at ske den 15. marts 2011. Finansiering af købet er på plads med henholdsvis banklån og egenfinansiering. Ledergruppen i Degraf - som fortsætter - vil stadig være ejer af de resterende 16,5% af Degraf.


Ringsted, den 19. januar 2011, 2011-01-19 14:49 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Selskabsmeddelelse nr. 199, Ringsted den 19. januar 2011

 

Glunz & Jensen har i dag købt 83,5% af aktierne i den italienske grafiske virksomhed Degraf S.p.A til 5,05 mio.euro. Overtagelse forventes at ske den 15. marts 2011. Finansiering af købet er på plads med henholdsvis banklån og egenfinansiering. Ledergruppen i Degraf – som fortsætter - vil stadig være ejer af de resterende 16,5% af Degraf.

Degraf udvikler, producerer og distribuerer udstyr til fremstilling af flexoplader og -sleeves globalt til emballageindustrien, både i eget navn og som OEM-produkter til de multinationale konsumleverandører så som Asahi, DuPont, Flint, Kodak, Mac Dermid, Toray etc.

 

Led i vækststrategi

Købet sker som led i Glunz og Jensens vækststrategi om at udvide forretningsområderne inden for den grafiske industri og dermed udnytte kompetencerne inden for produktudvikling, forsyning og distribution i de nye og voksende områder. Samtidig er det den første investering i målsætningen om at opretholde den førende position inden for virksomhedens forretningsområder – og være den førende inden for udstyr til prepress-industrien. Med købet bliver Glunz & Jensen blandt de førende producenter af udstyr til flexo-trykindustrien, med en global markedsandel på 40%, og giver dermed virksomheden et ekstra ben at stå på.

 

Forventet synergi

Flexotryk er et voksende forretningsområde – bl.a. fordi metoden i høj grad bruges til tryk på emballage, et marked som også forventes at vokse fremover. Processerne omkring fremstilling og salg af flexoplader er meget lig den måde, hvorpå Glunz og Jensen i dag arbejder inden for offset prepress-området. Da begge virksomheder er struktureret omkring OEM- og forhandlerkanaler forventes der også en væsentlig optimering ved brug af det samme salgs- og distributionsnet, hvilket vil give både omkostningsbesparelser og øget salg efter en indkøringsperiode.

 

Veldrevet virksomhed

Degraf-gruppen er en profitabel og veldrevet virksomhed, som i 2010 havde en omsætning på 8,4 mio.euro. Med købet af Degraf og overtagelse den 15. marts 2011 stiger omsætningen for Glunz & Jensen i indeværende regnskabsår med ca. 13 mio.kr. og EBITA stiger med med ca. 2 mio.kr., hvilket svarer til 2½ måneds omsætning for Degraf. På helåret forventes EBITDA for Degraf at blive ca. 9,0 mio.kr., og Glunz & Jensens omsætning forventes at stige med godt 63 mio.kr. til ca. 320 mio.kr.

Degrafs produktpalette dækker hele produktionsprocessen for flexoplader og -sleeves. Brugen af flexotryk er voksende og er bl.a. den mest udbredte trykmetode til emballage: Labels, tape, poser, æsker, bannere etc. Degraf er beliggende i Milano-området og har et datterselskab i Nancy, Frankrig, hvor der fremstilles og distribueres et begrænset antal produkter. Degraf-gruppen har 18 medarbejdere i Italien og 4 i Frankrig. Direktør Riccardo De Caria fortsætter som direktør med direkte reference til Glunz & Jensens CEO, Keld Thorsen. Sælger af Degraf er hovedaktionær Riccardo De Caria og familie, sammen med Géry Dubois.

 

         Bestyrelsesformand Ulrik Gammelgaard tlf. +45 2080 5327
         Adm. direktør Keld Thorsen tlf. +45 2242 0139


Attachments

199_dk_final.pdf
GlobeNewswire

Recommended Reading

  • H1, 2026 reporting