SCF Technologies A/S indgår aftale om salg af CatLiq-aktiviteter


SCF har indgået aftale om frasalg af selskabets CatLiq®-aktiviteter. Salget kommer efter en længere periode, hvor SCF har forsøgt at finansiere den fortsatte udvikling og kommercialisering af CatLiq teknologien dels ved en emission på OMX i oktober, som ikke opnåede tilstrækkelig tegning og dels gennem længevarende forhandlinger med flere potentielle danske og internationale investorer og partnere.

Frasalget af CatLiq®-aktiviteterne omfatter såvel SCFs pilotanlæg som samtlige immaterielle rettigheder, der er knyttet til CatLiq®-teknologien, herunder know-how og patenter.

Købesummen for de omfattede aktiver udgør EUR 1 mio., der betales kontant til SCF og anvendes fuldt ud til delvis dækning af selskabets forpligtelser.

se vedhæftede dokument.

 

København, den 20. januar 2011

 Ulrik Jensen

Adm. direktør

 Kontakt:      

Adm. direktør Ulrik Jensen, tlf. 30 36 00 90.
 www.scf-technologies.com

 Visse udsagn i denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn. Disse udsagn vedrører ledelsens forventninger, overbevisninger, intentioner og strategier vedrørende fremtiden pr. denne dato. Udsagnene kan identificeres ved brugen af ord som ”forventer”, ”vurderer”, ”skønner”, ”venter”, ”agter”, ”kan”, ”planlægger”, ”forudser”, ”bør”, ”søger” og tilsvarende udtryk. De fremadrettede udsagn afspejler ledelsens nuværende synspunkter og antagelser med hensyn til fremtidige begivenheder og er dermed behæftet med betydelige risici og usikkerheder. De faktiske og fremtidige resultater og udviklingen kan afvige væsentligt fra, hvad der er angivet i disse udsagn. Bortset fra eventuelle oplysninger, som SCF efter dansk ret er forpligtet til at offentliggøre, agter SCF ikke og påtager sig ikke nogen forpligtelse til at opdatere de fremadrettede udsagn i denne meddelelse.

 SCF Technologies er en dansk-baseret cleantech virksomhed, der udvikler og kommercialiserer teknologi til konvertering af organisk affald og restprodukter til olie. Selskabets patentbeskyttede teknologi fungerer som de naturlige processer gennem anvendelse af højt tryk og høj temperatur. Selskabet blev stiftet i 2003. Dets aktier er optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen.

 


 

 


Attachments

SCF meddelelse 1 2011 salg af CatLiq aktiviteter.pdf