Delårsrapport for 2. kvartal og 1. halvår af regnskabsåret 2010/11

I 1. halvår af 2010/11 havde Glunz & Jensen en salgsfremgang på 8 % i forhold til samme periode sidste år. Selskabet opjusterer forventningerne til EBITA i regnskabsåret 2010/11 til ca. 15 mio.kr., hvilket er 67 % højere end seneste udmelding til regnskabsåret 2010/11. I 1. halvår 2010/11 har Glunz & Jensen haft en positiv udvikling i salget på 8% sammenlignet med den tilsvarende periode forrige år. 2. kvartal 2010/11 udviste en stigning på 4 % i forhold til forrige år. Den pæne salgsfremgang skyldes primært en øget fokusering på Indien, Brasilien, Rusland, Kina og Mellemøsten. Ligeledes er den nye produktserie Gecko samt iCtP-linjen nu slået pænt an globalt. Samtidig har koncernen haft fortsat fokus på omkostninger og bibeholdt de omkostningsmæssige reduktioner, der blev opnået i sidste regnskabsår.


Ringsted, 2011-01-27 10:15 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Den 27. januar 2011, Selskabsmeddelelse nr. 200

Resume
I 1. halvår af 2010/11 havde Glunz & Jensen en salgsfremgang på 8 % i forhold til samme periode sidste år. Selskabet opjusterer forventningerne til EBITA i regnskabsåret 2010/11 til ca. 15 mio.kr., hvilket er 67 % højere end seneste udmelding til regnskabsåret 2010/11.

I 1. halvår 2010/11 har Glunz & Jensen haft en positiv udvikling i salget på 8% sammenlignet med den tilsvarende periode forrige år. 2. kvartal 2010/11 udviste en stigning på 4 % i forhold til forrige år. Den pæne salgsfremgang skyldes primært en øget fokusering på Indien, Brasilien, Rusland, Kina og Mellemøsten. Ligeledes er den nye produktserie Gecko samt iCtP-linjen nu slået pænt an globalt. Samtidig har koncernen haft fortsat fokus på omkostninger og bibeholdt de omkostningsmæssige reduktioner, der blev opnået i sidste regnskabsår.

Keld Thorsen, administrerende direktør i Glunz & Jensen udtaler: ”Vi har haft en rigtig god ordreindgang i hele 1. halvår 2010/11, og da vores omkostninger ikke er steget, viser resultatet en tydelig forbedring både i forhold til sidste år og i forhold til budget. Indtægterne i Selandia Park vil bidrage positivt fra 4. kvartal 2010/11, da lokalerne nu stort set er fuldt udlejede. Salget ligger 8% over sidste år og specielt markederne udenfor Europa har vist en pæn fremgang. Det ses nu tydeligt, at vores strategi om at sikre en bedre repræsentation og distribution i BRIK-landene har båret frugt.”

· Resultat af primær drift (EBITA) blev i 1. halvår 2010/11 på 9,5 mio.kr., hvilket er en stigning på 3,8 mio.kr. i forhold til 1. halvår 2009/10. Denne stigning kan henføres til den stigende omsætning, som er afviklet med meget begrænsede ekstraomkostninger i produktionen samt effekten af fortsat fokusering på faste omkostninger, herunder bibeholdelse af de omkostningsmæssige reduktioner opnået i forrige regnskabsår.

· Omsætningen af fremkaldere, der er virksomhedens hovedprodukt, var i 1. halvår 2010/11 på 71,4 mio.kr. svarende til en stigning på 9% fra 1. halvår 2009/10.

· Salget af forbrugsvarer til iCtP er i 1. halvår 2010/11 steget med 45% i forhold til 1. halvår 2009/10 grundet den voksende installationsbase og øget anvendelse hos vores slutbrugere.

· Omsætningen af andet prepress-udstyr i 1. halvår 2010/11 er steget med 8% i forhold til 1. halvår 2009/10. Stigningen dækker over øget salg af iCtP-udstyr på 33%, en stigning på 5% vedr. Automation-produkterne (Punch & Bend) reduceret af et fald på 54% på plateline-udstyr. Faldet i salget af plateline-udstyr er som ventet, selvom der dog er modtaget en større plateline-ordre i 2. kvartal 2010/11.

· Selskabet har i kvartalet klargjort anden og sidste leverance af den store ordre til Singapore Press Holdings Ltd. til afskibning. Installationen af første leverance er færdiggjort planmæssigt og er i fuld drift.

· Der er i 2. kvartal 2010/11 indgået regional aftale vedr. Gecko produktlinjen med en af vores største OEM-aftagere samt flere forhandleraftaler på iCtP. 

· Som følge af en forøget aktivitet og omsætning er lagerbindinger og kundetilgodehavender steget, hvilket har bevirket at det frie cash flow blev negativt med 11,2 mio.kr. i 1. halvår 2010/11 mod positivt 13,1 mio.kr. i 1. halvår i 2009/10. Lagre er også øget for at sikre leveringssikkerhed på komponenter, som primært gennem 1. kvartal 2010/11 har været ustabil. Situationen var forventet normaliseret i 2. kvartal 2010/11, men det er endnu ikke sket for alle komponenter. I 2. kvartal 2010/11 blev det frie cash flow på 0,0 mio.kr. Den netto-rentebærende gæld pr. 30. november 2010 er på 35,0 mio.kr. svarende til en forøgelse på 8,5 mio.kr. i forhold til samme tidspunkt året før. 

· Der er indgået endelige udlejningsaftaler vedrørende 90% af arealerne i Selandia Park i Ringsted. Aftalerne forventes at påvirke EBITA med ca. 3 mio.kr. årligt og vil begynde at få effekt fra 4. kvartal 2010/11.

· Resultatet i 1. halvår 2010/11 har udviklet sig bedre end forventet ved regnskabsårets begyndelse, og forvent-ningerne til EBITA i indeværende regnskabsår øges til ca. 15 mio.kr. i forhold til seneste offentliggjorte forventning, som var EBITA fastholdt på niveau med 2009/10, der var 9 mio.kr.

· Efter afslutning af 1. halvår 2010/11 er der, som tidligere meddelt, indgået aftale om køb af 83,5% af aktierne i flexo-virksomheden Degraf S.p.A. i Italien, med forventet overtagelse 15. marts 2011. Dette forventes at tilføre yderligere ca. 2 mio.kr. i EBITA til regnskabsåret 2010/11.

Se i øvrigt vedhæftede pdf-fil.

         Kontakt:
         Adm. direktør Keld Thorsen på telefon+45 5768 8181 eller mobil: +45 2242 0139


Attachments

200_dk.pdf
GlobeNewswire

Recommended Reading

  • H1, 2026 reporting