Dato: 25. februar 2011
Årets meddelelse nr.: 2.
BLUE VISION A/S – SELSKABSMEDDELELSE
Som led i selskabets udstedelse af konvertible gældsbreve den 20. december 2010 til ALMC hf., Island (”ALMC”), selskabsnr. 701086-1399, på henholdsvis DKK 20.000.000 og DKK 15.000.000 samt ombytning af selskabets ansvarlige lån, der per 30. september 2010 inklusiv tilskrevne renter udgør DKK 28.359.000, til Kiwi Deposit Holdings A/S (”Kiwi”), CVR-nr. 32 44 25 87, med et konvertibelt gældsbrev, besluttede bestyrelsen dags dato at udnytte bestyrelsens bemyndigelse i selskabets vedtægters punkt 4.3 om udstedelse af konvertible gældsbreve til at udstede tre yderligere konvertible gældsbreve til dækning af de renter, som tilskrives de tre førnævnte gældsbreve i perioden fra udstedelsen til udnyttelsen heraf, således at tillige rentebeløbet modsvares af en gæld, der kan konverteres til aktier i selskabet på lige fod med hovedstolen.
De tre konvertible gældsbreve, som udstedes er følgende:
-
Konvertibelt gældsbrev på DKK 338.984,69 til ALMC svarende til de tilskrevne renter på det oprindelige konvertible gældsbrev udstedt til ALMC på DKK 20.000.000 i perioden 20. december 2010 til 14. marts 2011, hvor konverteringen af gældsbrevet på DKK 20.000.000 til aktier i selskabet finder sted.
-
Konvertibelt gældsbrev på DKK 4.849.222,80 til ALMC svarende til de tilskrevne renter på det oprindelige konvertible gældsbrev udstedt til ALMC på DKK 15.000.000 i perioden 20. december 2010 til 20. december 2014, hvor konverteringen senest skal finde sted.
- Konvertibelt gældsbrev på DKK 537.522,55 til Kiwi svarende til de tilskrevne renter på det oprindelige konvertible gældsbrev udstedt til Kiwi på DKK 28.359.000 i perioden 1. oktober 2010 til 14. marts 2011, hvor konverteringen af gældsbrevet på DKK 28.359.000 til aktier i selskabet finder sted.
De konvertible obligationer giver ret til at konvertere til nominelt DKK 3.579.800 aktiekapital fordelt på 35.798 aktier á 100 DKK i selskabet. Tegningskursen udgør 159,94 DKK per aktie.
De konvertible obligationer skal ikke optages til notering.
Bestyrelsens beslutning om udstedelse af konvertible obligationer optages i sin helhed i selskabets vedtægters punkt 4.4.a.
Alle henvendelser vedrørende ovenstående bedes venligst rettet til Vilhelm Boas på telefon +45 28 30 52 14 eller per e-mail til vb@blue-vision.dk.
For generel information henvises endvidere til www.blue-vision.dk.
Med venlig hilsen
Blue Vision A/S
Jørgen Glistrup,
Bestyrelsesformand
Blue Vision A/S
c/o Danders & More I/S
Lautrupsgade 7
2100 København Ø
Danmark
Telefon: +45 28 30 52 14
Telefax: +45 32 54 88 00
Hjemmeside: www.blue-vision.dk
E-mail: info@blue-vision.dk