Investeringsforeningen LD Invest skifter i dag navn til Investeringsforeningen Maj Invest. Det sker efter, at Finanstilsynet har godkendt navneskiftet, som blev vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling i juni i år.
”Navnet Maj Invest er nyt, men ellers er alt ved det gamle. Vores mål er stadig at levere produkter af høj kvalitet med et godt afkast til medlemmerne. Vi beholder naturligvis vores historik og dermed Danmarks højeste rating fra analysehuset Morningstar,” siger bestyrelsesformand Mads Krage, Investeringsforeningen Maj Invest.
Beslutningen om navneskiftet er en naturlig følge af, at rådgiveren Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S allerede i maj måned skiftede navn for at markere en ny selvstændig profil.
Da Investeringsforeningen Maj Invest første gang blev vurderet af Morningstar i januar 2009 førte det til en førsteplads blandt alle investeringsforeninger i Danmark. Den placering har holdt lige siden.
”Investeringsforeningen bygger sine resultater og kvalitet på de kompetencer og den investeringsfilosofi, der findes hos foreningens porteføljerådgiver. Da fondsmæglerselskabet ændrer navnet til Fondsmæglerselskabet Maj Invest, finder vi det i bestyrelsen naturligt, at foreningens navn også fremover er beslægtet med fondsmæglerselskabets,” siger Mads Krage.
Investeringsforeningen udbyder i dag ni afdelinger, der fremover vil hedde:
Maj Invest Danske Aktier
Maj Invest Europa Aktier
Maj Invest Aktier
Maj Invest Value Aktier
Maj Invest Miljø & Klima
Maj Invest Danske Obligationer
Maj Invest Obligationer
Maj Invest Pension
Maj Invest Kontra
For yderligere information kontakt venligst:
Bestyrelsesformand
Mads Krage
20 40 88 11