BioPorto årsrapport 2011


Højdepunkter fra regnskabsåret 2011

  •   BioPortos nyreskadetest The NGAL Test™ blev i starten af 2011 CE mærket og dermed også lanceret til diagnostisk brug i Europa. Registreringsprocesser er yderligere påbegyndt i bl.a. USA og Kina.

 

  • The NGAL Test™ er siden lanceringen distribueret til hospitaler verden over med henblik på afprøvning, validering og rutinemæssig opsætning af testen. Salg til rutinemæssig anvendelse på de første hospitaler er så småt påbegyndt, og salget af testen udgjorde i 2011 DKK 1,5 mio.

 

  • Der er indgået 24 aftaler om distribution af The NGAL Test™, herunder distributionssamarbejder i de fire BRIK lande. Distributionssamarbejde med flere af de globale diagnostiske selskaber, der markedsfører egne analyseapparater, er under forhandling.

 

  • The NGAL Test™ udvikles løbende til eksisterende analyseapparater, og applikationsnoter er udarbejdet til nogle af de mest anvendte.

 

  • NGAL cutoff-patentet til beskyttelse af NGAL som målemetode for akut nyreskade er udstedt i Japan og Indien. Patentet er afvist ved indsigelsessag i Europa, men BioPorto anker afgørelsen. Patentet er fortsat gyldigt under ankesagen. Herudover er NGAL triage patentet godkendt til udstedelse i Europa.

 

  • I marts 2011 har BioPorto indgået en non-eksklusiv aftale med Instrumentation Laboratory om adgang til BioPortos NGAL IP-rettigheder. Aftalen omfatter ikke det homogene testformat.

 

  • BioPortos patent vedrørende den diagnostiske anvendelse af markøren APC-PCI til udvælgelse af patienter med svær sepsis til særlig behandling er udstedt i USA.

 

  • Koncernens nettoomsætning steg i 2011 med 35% til i alt DKK 18,6 mio. fra DKK 13,8 mio. i 2010. Omsætningen er på niveau med de senest udmeldte forventninger.

 

  • Årets resultat i 2011 blev et underskud på DKK 14,8 mio. mod et underskud på DKK 14,2 mio. i 2010. Underskuddet er i overensstemmelse med de senest udmeldte forventninger.

 

  • En kontant rettet emission blev gennemført med et provenue på DKK 12,75 mio.

 

Forventninger til 2012

 

  • BioPorto forventer i 2012 en vækst i produktsalget til en omsætning i niveauet DKK 25-30 mio., herunder ventes salget af The NGAL Test™ at overstige DKK 10 mio.

 

  • Der ventes et negativt nettoresultat for 2012 på DKK 10-12 mio.

 

  • Den vigtigste opgave i 2012 bliver at sikre en øget anvendelse og implementering til rutinebrug af The NGAL Test™:
    • Ved etablering af distributionsaftale med én eller flere globale diagnostiske selskaber
    • Ved videreførelse af registreringsprocessen, med fokus på det amerikanske og kinesiske marked
    • Ved udarbejdelse af flere applikationsnoter

   

  • Yderligere ressourcer tilføres for at beskytte koncernens teknologier ved opnåelse af patentrettigheder samt at forsvare, optimere og videreføre disse rettigheder, herunder anke af afvisningen af det europæiske NGAL cut-off patent.

 

         For yderligere information kontakt:
         Frank Harder, CFO
         Thea Olesen, CEO
         Telefon 45 29 00 00, mail investor@bioporto.com


Attachments

Recommended Reading

  • Changes to the Executive Management
  • Managers’ transactions