København, 2012-03-30 12:48 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Bestyrelsen har dags dato vedtaget årsrapporten for 2011.
- Årets resultat før skat udgør DKK 3,7 mio. Ledelsen anser resultatet for tilfredsstillende.
- Koncernens resultat før skat, værdiregulering af investeringsejendomme og nedskrivning af goodwill udgjorde DKK 0,2 mio. i 2011 mod DKK 4,6 mio. i 2010.
- Koncernens omsætning i 2011 udgjorde DKK 50,6 mio. svarende til en forbedring på 4,4 % i forhold til 2010. Lejeindtægterne har udviklet sig stabilt i 2011, og koncernen er finansielt robust, præget af god soliditet og en sund likviditet.
- Tysk økonomi er forbedret i 2011, og på sigt kan lejeudviklingen og ejendomspriserne påvirkes positivt heraf.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede eller til selskabets adm. direktør, Hans Thygesen, på telefon 8110 0800.
Med venlig hilsen
German High Street Properties A/S
Michael Hansen
Bestyrelsesformand