Kvartalsmeddelelse for 1. januar - 31. marts 2012 for FirstFarms A/S


Resumé
Bestyrelsen og direktionen i FirstFarms A/S har d.d. behandlet og godkendt det ureviderede kvartalsregnskab for perioden 1. januar - 31. marts 2012.

Resultat i første kvartal som forventet

  • FirstFarms har i regnskabsperioden realiseret en omsætning på 22,0 mio. kr. (2011: 15,0 mio. kr.), et EBIT-resultat på 0,0 mio. kr. (2011: -1,0 mio. kr.) samt et resultat før skat på -1,5 mio. kr. (2011: -1,9 mio. kr.)
  • Mælkeprisen har i første kvartal været på niveau med det forventede, men efter kvartalets udløb er mælkeprisen kommet under pres. Mælkeproduktionen i første kvartal har været lavere end forventet.
  • Priserne på kornprodukter og oliefrø er på nuværende tidspunkt højere end forventet. Der er indgået aftale om salg af 45 pct. af den forventede høst af salgsafgrøder i 2012.
  • FirstFarms har i Rumænien sået om på nogle arealer med vinterraps og vinterbyg og erstattet dem med solsikke og majs.
  • I såvel Slovakiet som Rumænien står afgrøderne tilfredsstillende efter årstiden.
  • FirstFarms fastholder 2012-forventningerne med en omsætning og et EBIT-resultat på niveau med 2011.

             
Billund d. 22. maj 2012

FirstFarms A/S

For yderligere information:
Se venligst vores hjemmeside www.firstfarms.dk eller
kontakt adm. direktør Per Villumsen på telefon +45 75 86 87 87.

 

 


Attachments

Q1-2012

Recommended Reading