Præcisering af selskabets og koncernens resultatforventning for regnskabsåret 2015


Selskabet har den 6. februar 2015 offentliggjort selskabets årsrapport for 2014, som af selskabets bestyrelse er indstillet til godkendelse på selskabets ordinære generalforsamling, der afholdes den 27. marts 2015, kl. 10.00, jf. selskabsmeddelelse nr. 13 af 5. marts 2015.  

I ledelsesberetningen s. 8 i årsrapporten for 2014 er om forventningerne for 2015 anført, at ledelsen for 2015 forventer et resultat før skat i niveauet DKK 2,0 millioner for Blue Vision A/S. 

Det er endvidere anført, at indtægterne for 2015 primært består af koncern fees og renteindtægter på fordringer hos datterselskabet Portinho S.A., som Blue Vision A/S pr. den 29. december 2014 og pr. den 21. januar 2015 har erhvervet 79,3 % af selskabskapitalen i, jf. selskabsmeddelelse nr. 27 af 29. december 2014 og selskabsmeddelelse nr. 5 af 23. januar 2015.    

Det skal med nærværende meddelelse præciseres, at den anførte resultatforventning er udarbejdet for Blue Vision A/S og ikke for koncernen samlet.

Selskabets ledelse har ikke på nuværende tidspunkt tilstrækkeligt grundlag til at opgøre koncernens samlede resultatforventninger for 2015, idet der er usikkerhed omkring tidspunktet for påbegyndelsen af byggeriet på Madeira, Portugal, som omtalt i selskabsmeddelelse nr. 27 af 29. december 2014.

Selskabet er i forhandlinger omkring finansieringen af byggeriet, og det er fortsat ledelsens forventning, at finansiering opnås således, at byggeriet kan påbegyndes i 2015.   

De af Selskabet foretagne investeringer i Portinho S.A. er langsigtede, og der forventes begrænset aktivitet og indtægter i koncernen i 2015.

Alle henvendelser vedrørende ovenstående bedes venligst rettet til undertegnede på telefon +45 43 33 07 05 eller per e-mail info@bluevision.dk.

 

Med venlig hilsen

Blue Vision A/S

    

På bestyrelsens vegne
Claus Abildstrøm, bestyrelsesformand


Attachments

Selskabsmeddelelse nr. 14 - Præcisering af resultatforventning for 2015[1].pdf

Recommended Reading