SSBV-Rovsing A/S underskriver kontrakt med sit amerikanske partnerselskab til et førende amerikansk rumfartsselskab.
SSBV-Rovsing A/S har underskrevet en aftale om underleverancer vedrørende en udviklings- og leveringsaftale, som Selskabets partner i USA har indgået med en førende amerikansk hovedleverandør inden for rumfart. SSBV-Rovsings underleverance vedrører et elektrisk power test- og simuleringssystem, som er bestilt af, og vil blive installeret hos den amerikanske hovedleverandør af rumfartssystemer.
Underleverandørkontrakten har en værdi på 1,58M USD for SSBV-Rovsing A/S.
Underleverandørkontrakten indeholder et anseeligt antal af selskabets Solar Array Simulator (SAS) og Second Level Protection (SLP) produkter, som var udslagsgivende for at vinde kontrakten. SAS produktet er blevet udviklet SSBV-Rovsing A/S i de seneste år og er vurderet til at være et best-in-class produkt, der overgår sine amerikanske konkurrenter.
Systemet forventes at være det første af en lang række systemer, som skal bruges af den samme amerikanske hovedleverandør. Systemet er udset til at erstatte den komplette elektriske power test infrastruktur hos den omtalte kunde i løbet af de kommende år og kan medføre en omsætning på op til 8M USD.
Efter at have indgået en kontrakt med Lockheed Martin i foråret 2015 for et system baseret på SAS produktet, anser SSBV-Rovsing A/S den nye kontrakt for værende et gennembrud i bestræbelserne på at åbne det amerikanske marked for Selskabets produkter. Aktiviteterne på det amerikanske marked vil komplementere Selskabets eksisterende forretning og afbalancere eventuelle udsving på det europæiske marked.
Udvikling af Solar Array Simulator (SAS) – status på godkendelse fra ESA
Med henvisning til tidligere meddelelser samt Årsrapport 2014/15, skal selskabet hermed give en opdatering på godkendelse af udviklingen af Solar Array Simulator (SAS).
Udviklingen af SAS produktet er blevet delfinansieret af ESA.
De interne test er afsluttet og den endelige godkendelse fra ESA er igangsat og aftalt til at blive delt i tre faser. Den første af disse faser er blevet afsluttet den 17. december 2015 og de to følgende faser vil blive afsluttet inden udgangen af foråret 2016.
Yderligere oplysninger
SSBV-Rovsing A/S, Julian Bott, CEO, telefon: 44 200 802 eller Dan Bång, CFO, telefon: 20 305 320.