Forløb af ordinær generalforsamling tirsdag den 12. april 2016


SELSKABSMEDDELELSE

 

 

 

 

A.P. Møller - Mærsk A/S – Forløb af ordinær generalforsamling tirsdag den 12. april 2016

 

 

 

Generalforsamling i A.P. Møller - Mærsk A/S afholdtes tirsdag den 12. april 2016 i Bella Center, København, i henhold til nedenstående dagsorden.

 

Bestyrelsen havde udpeget advokat Søren Meisling til dirigent.

 

 

                                                                 Dagsorden

 

  1. Der afgives beretning om selskabets virksomhed i det forløbne driftsår.

 

Formanden afgav beretning om selskabets virksomhed i det forløbne driftsår.

 

  1. Den reviderede årsrapport fremlægges til godkendelse.

 

Den reviderede årsrapport blev fremlagt og godkendt.

 

  1. Der træffes beslutning om decharge.

 

Generalforsamlingen meddelte bestyrelsen decharge.

 

  1. Der træffes beslutning om anvendelse af overskud, herunder udbyttets størrelse, eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport.

 

Bestyrelsens forslag om anvendelse af selskabets overskud i henhold til den godkendte årsrapport for 2015 blev godkendt, idet det besluttedes at udbetale et ordinært udbytte på DKK 300 pr. aktie à nominelt DKK 1.000.

 

  1. Fornødent valg af medlemmer til bestyrelsen.

 

Fra bestyrelsen afgik Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, Renata Frolova, Jan Leschly, Palle Vestergaard Rasmussen, Robert Routs, Robert Mærsk Uggla og Sir John Bond.

 

Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, Renata Frolova, Jan Leschly, Palle Vestergaard Rasmussen, Robert Routs og Robert Mærsk Uggla blev genvalgt til bestyrelsen.

 

På bestyrelsens forslag blev Jim Hagemann Snabe valgt ind som nyt medlem af bestyrelsen.

 

Bestyrelsen bestod herefter af:

Michael Pram Rasmussen, Niels Jacobsen, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, Robert Routs, Dorothee Blessing, Arne Karlsson, Palle Vestergaard Rasmussen, Niels Bjørn Christiansen, Robert Mærsk Uggla, Renata Frolova, Jan Leschly og Jim Hagemann Snabe.

 

  1. Valg af revision.

 

KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab og PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab afgik som selskabets revisorer.

 

PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som selskabets revisor.

 

  1. Behandling af eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionærer.

 

1) Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om at nedsætte selskabets aktiekapital i overensstemmelse med følgende:

                                                                                                                

Aktiekapitalen skulle nedsættes fra nominelt kr. 21.545.382.000 med nominelt i alt kr. 728.520.000, fordelt på 146.122 stk. A-aktier og 582.398 stk. B-aktier á 1.000 kr., til nominelt kr. 20.816.862.000, ved annullering af egne aktier.

 

Kapitalnedsættelsen skulle ske til overkurs, idet kapitalnedsættelsen skulle ske til kurs 905,02 og 923,28 for henholdsvis A- og B-aktierne, jf. selskabslovens § 188, stk. 2, svarende til den gennemsnitlige kurs, hvortil aktierne var tilbagekøbt. Nedsættelsesbeløbet skulle anvendes til udbetaling til selskabet som kapitalejer, idet beløbet skulle overføres fra selskabets bundne kapital til dets frie reserver.

 

        Som følge af forslaget skulle vedtægternes § 2.1 ændres.

  1. Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om ændring af selskabets aktier fra at være ihændehaveraktier til at være navneaktier. Som følge af forslaget skulle vedtægternes § 2.3 ændres.
  2. Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om at slette bestemmelsen i vedtægternes § 9.1 om, at indkaldelse til generalforsamlinger skulle ske via Erhvervsstyrelsens it-system. Som følge af forslaget skulle vedtægternes § 9.1 ændres.
  3. Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om, at vedtægternes § 11.2, 1. punktum ændredes således, at henvisningen til selskabets registrerede aktiekapital udgik. Som følge af forslaget skulle vedtægternes § 11.2, 1. punktum ændres.

 

 

Generalforsamlingen hævedes.

 

 

Kontaktperson: Executive Vice President Lars-Erik Brenøe, tlf. nr. 33 63 36 07


Attachments

OMX forløb dk.pdf

Recommended Reading