Nasdaq Copenhagen A/S imødekommer Exiqon A/S’ anmodning om afnotering og sletning fra handel af selskabets aktier


Copenhagen, 2016-07-13 13:07 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Som meddelt i selskabsmeddelelse af 11. juli 2016 har QIAGEN N.V. iværksat en tvangsindløsning af minoritetsaktionærerne i Exiqon A/S i henhold til selskabslovens §§ 70 og 72. På denne baggrund indsendte Exiqon A/S’ bestyrelse en anmodning til Nasdaq Copenhagen A/S om at selskabets aktier slettes fra handel og officiel notering, således at sidste handelsdag bliver den 3. august 2016. Nasdaq Copenhagen A/S har dags dato imødekommet denne anmodning.

Sidste handelsdag for selskabets aktier vil dermed være den 3. august 2016.

Yderligere oplysninger

Lars Kongsbak, CEO, tlf. +45 4566 0888 (mobil: +45 4090 2101)

Om Exiqon

Exiqon fremmer forskningen af hvor og hvornår gener er aktive. Med førsteklasses produkter og brugervenlige forretningsløsninger designet til at effektivisere vores kunders arbejdsgange giver vi forskere verden over de bedst mulige vilkår for deres arbejde. Exiqon har aktiviteter inden for to forretningsområder: Exiqon Life Sciences har etableret sig som den ledende leverandører af fleksible løsninger til analyse af genaktivitet. Universiteter, bioteknologiske og farmaceutiske virksomheder verden over anvender Exiqons forskningsprodukter til at gøre banebrydende opdagelser. Exiqon Diagnostics samarbejder med diagnostiske og farmaceutiske virksomheder om at udvikle nye molekylærdiagnostiske test, som kan hjælpe kræftbehandlende læger med at stille tidlige og præcise diagnoser og vælge den bedst mulige behandling til den enkelte patient. Exiqon er noteret på Nasdaq Copenhagen. Du kan få mere at vide om selskabet på www.exiqon.com