Delårsrapport for 1. januar - 31. marts 2017 for FirstFarms A/S


Resumé
Bestyrelsen og direktionen i FirstFarms A/S har d.d. behandlet og godkendt det ureviderede delårsregnskab for perioden 1. januar - 31. marts 2017.

Væsentlig forbedring af resultatet i første kvartal 2017 og positive forventninger til 2017

  • FirstFarms har i regnskabsperioden realiseret en omsætning på 32,6 mio. kr., et EBIT-resultat på 7,9 mio. kr. samt et resultat før skat på 6,1 mio. kr. Resultatet er forbedret med 8,1 mio. kr. sammenlignet med samme periode sidste år.
  • Købet af svineproduktionen i Ungarn blev endeligt gennemført i slutningen af marts 2017 og giver derfor kun mindre driftspåvirkning. Der er indtægtsført 2,6 mio. kr. i engangsindtægter i forbindelse med overtagelsen.
  • I første kvartal har såvel mælkeprisen som mælkeproduktionen været på niveau med forventningerne. Mælkeprisen har været væsentligt over realiserede priser i samme kvartal 2016.
  • Priserne på kornprodukter og oliefrø forventes samlet set på niveau med budgettet.
  • I såvel Slovakiet som Rumænien står afgrøderne tilfredsstillende for årstiden. Efterårsafgrøder er dog påvirket af lave mængder af nedbør i foråret.
  • FirstFarms fastholder udmeldte forventninger om et EBIT-resultat i niveauet 18-22 mio. kr.
  • FirstFarms A/S' forhandlinger med AP Pension vedr. jord og bygninger i Rumænien foregår fortsat i en positiv dialog, og det forventes, at den endelige aftale kan være klar inden udgangen af første halvår 2017. Resultatvirkningen heraf er ikke indregnet i ovenstående EBIT-forventninger.

             

Med venlig hilsen,
FirstFarms A/S

For yderligere information:
Se venligst vores hjemmeside www.firstfarms.dk eller
kontakt adm. direktør Anders H. Nørgaard på telefon +45 75 86 87 87.


Attachments

(12) Q1-2017 (DK)

Recommended Reading