BLUE VISON A/S fortsætter forhandlinger om helt eller delvist salg af aktiver i Portinho S.A.


Køber/investor har nu afsluttet sin due diligence undersøgelse og ønsker at indlede de egentlige forhandlinger omkring helt eller delvis overdragelse af Blue Visions kapitalandele i og tilgodehavende hos datterselskabet Portinho S.A. 

Forhandlingerne tager udgangspunkt i de stipulerede punkter i Hensigtserklæringen som tidligere redegjort for i Selskabets meddelelse nr. 2 af den 9. marts 2017. 

Der arbejdes på, at en endelig aftale omkring overdragelse af de nævnte aktiver vil være på plads inden udgangen af juni 2017, og Hensigtserklæringen er efter parternes aftale dermed gældende indtil udgangen af juni 2017. 

Såfremt Transaktionen gennemføres og afregnes som forudsat i Hensigtserklæringen vil det svare til en indre værdi på omkring DKK 0,85 pr. Blue Vision A/S-aktie, i det der heri ikke er indregnet Selskabets skatteaktiv, som udgør yderligere DKK 0,21 per aktie.

Det understreges for god ordens skyld, at ovenstående meddelelse udelukkende er et udtryk for forventninger til eksisterende forhandlinger og dermed også, at der er en foreliggende risiko for, at de i Hensigtserklæringen stipulerede betingelser, hverken helt eller delvist materialiseres sig i den endelig overdragelsesaftale.  

Kontakt

Alle henvendelser vedrørende ovenstående bedes venligst rettet til CEO Henning Borg på telefon +45 40 75 44 34 eller pr. e-mail: hb@bluevision.dk. Blue Vision A/S 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen     


Attachments

Selskabsmeddelese nr. 6 2017 - 01.06.pdf

Recommended Reading