Bagsværd, Danmark, 2018-02-05 - Som led i det samlede aktietilbagekøbsprogram på op til 14,0 mia. kr. har Novo Nordisk A/S nu iværksat et nyt aktietilbagekøbsprogram på op til 2,5 mia. kr. i overensstemmelse med artikel 5 i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 (MAR), også kaldet 'Safe Harbour'-reglerne.
Til dette formål har Novo Nordisk A/S udnævnt Nordea Danmark, filial af Nordea Bank AB (publ) som lead manager til at eksekvere programmet uafhængigt og uden indflydelse af Novo Nordisk A/S. Formålet med programmet er at reducere virksomhedens aktiekapital og imødekomme forpligtigelser fra aktiebaserede incitaments programmer. Af aftalen fremgår det at Nordea Danmark, filial af Nordea Bank AB (publ) vil tilbagekøbe B-aktier på vegne af Novo Nordisk A/S i perioden fra 6. februar til 30. april 2018. Der må maksimum købes 479.456 stk. B-aktier per handelsdag, svarende til 20% af den gennemsnitlige daglige handelsvolume af Novo Nordisk A/S' B-aktier på Nasdaq København i januar 2018, og et maksimum på 26.849.536 stk. B-aktier kan tilbagekøbes i perioden. Novo Nordisk A/S vil som minimum én gang hver syvende handelsdag offentliggøre de foretagende transaktionerne under tilbagekøbsprogrammet.
Dette er en oversættelse af den originale engelske selskabsmeddelelse. I tilfælde af uoverensstemmelser mellem den danske og den engelske version er den engelske gældende.
Yderligere information
| Medier: | ||
| Anne Margrethe Hauge | +45 3079 3450 | amhg@novonordisk.com |
| Investorer: | ||
| Peter Hugreffe Ankersen | +45 3075 9085 | phak@novonordisk.com |
| Hanna Ögren | +45 3079 8519 | haoe@novonordisk.com |
| Anders Mikkelsen | +45 3079 4461 | armk@novonordisk.com |
| Christina Kjær | +45 3079 3009 | cnje@novonordisk.com |
Selskabsmeddelelse nr. 10 / 2018