Tryg A/S har modtaget endelig godkendelse af Alka-transaktionen


Tryg har i dag modtaget endelig godkendelse af Alka-transaktionen fra Konkurrence- og forbrugerstyrelsen.

I forbindelse med godkendelsen har Tryg afgivet visse ikke-strukturelle tilsagn for at tilstræbe øget transparens i det danske skadeforsikringsmarked. Tilsagnene omfatter et årligt tilskud til Forsikringsguiden, fjernelse af visse gebyrer i Tryg ved opsigelse af policer med kort varsel og fjernelse af eksklusivitetsaftale i visse partneraftaler.

Tilsagnenes omkostninger for Tryg lyder på omkring 20 mio. DKK pr. år i fem år. Tryg fastholder de forventede fusionssynergier af Alka-transaktionen på 300 mio. DKK, som er tidsmæssigt uændret og vil blive fuldt realiseret i 2021.

Telekonference
Tryg afholder en telekonference i morgen d. 6. november kl. 10.15 CET, hvor koncernchef Morten Hübbe vil kommentere på godkendelsen af Alka-transaktionen efterfulgt af Q&A.

Telekonferencen foregår på engelsk. En on-demand version vil være tilgængelig kort efter telekonferencen.

Telekonferencedetaljer 
Danske deltagere: +45 35 44 55 83
UK deltagere: +44 (0) 203 194 0544
US deltagere: +1 855 269 2604

Præsentationen kan downloades på https://tryg.com/da/downloads-all/praesentationer kort efter offentliggørelsen.

Vedhæftet fil


Attachments

18_2018 Tryg har modtaget endelig godkendelse af Alka-transaktionen

Recommended Reading