Delårsrapport for perioden 1. januar - 31. marts 2024


Bestyrelsen for Tivoli A/S har den 23. april 2024 behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar - 31. marts 2024.

Tivoli åbnede sommersæsonen 22. marts, hvilket er tidligere end sidste år hvor sæsonen åbnede 31. marts. Dette påvirker resultatet for perioden som i hovedtræk er:

  • En nettoomsætning på 90,4 mio. kr. mod 61,8 mio. kr. sidste år (+46%).
  • Et resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på -84,2 mio. kr. mod -96,7 mio. kr. sidste år.
  • Et resultat før skat på -112,4 mio. kr. mod -126,1 mio. kr. sidste år.
  • Et besøgstal på 221.000 mod 47.000 sidste år (+470%).


”Tivoli fortsætter den positive udvikling, vi så i 2023. Første kvartal 2024 tegner sig for et resultat svarende til det forventede, med bedre gæstetal og økonomisk resultat, end samme periode i 2023. Vi går ind i sommersæsonen med optimisme og en lang række attraktive tilbud til Tivolis gæster, som bl.a. kan se frem til en sommer med et overordentlig stærkt kulturprogram.” udtaler adm. direktør, Susanne Mørch Koch

Forventninger til 2024 (uændret)
Tivoli har fået en god start på året, hvor sommersæsonen startede 22. marts. Sidste år lå påsken i april, hvorfor 1. kvartal 2024, naturligt har et større aktivitetsniveau end samme periode året før. Tivoli fastholder de seneste udmeldte forventninger, hvilket betyder en omsætning i niveauet 1.200 mio. kr. og resultat før skat i niveauet 110 mio. kr.

Med venlig hilsen

Tom Knutzen                    Susanne Mørch Koch
Bestyrelsesformand        Adm. direktør


Kontaktperson: Pressechef, Torben Plank tlf. 22237440 / tpl@tivoli.dk

 

Vedhæftede filer



Attachments

Tivoli AS - Fondsbørsmeddelelse nr 5 - Delårsrapport for perioden 1. januar - 31. marts 2024 Tivoli AS - 1. kvartal 2024