SCF indkalder til ekstraordinær generalforsamling den 14. september 2010


Selskabsmeddelelse                                                              

Meddelelse nr. 14 / 2010                                                        
20. august 2010                                                                 

Resumé: Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i SCF Technologies A/S  
den 14. september 2010 kl. 13.00.                                               

                                                                                
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i SCF Technologies A/S          

Bestyrelsen i SCF Technologies A/S, CVR-nr. 27 43 99 77, (”Selskabet”) indkalder
herved til ekstraordinær generalforsamling i Selskabet, der afholdes            

                   tirsdag den 14. september 2010, kl. 13.00                    

hos Bech-Bruun Advokatfirma, Langelinie Allé 35, 2100 København Ø.              

Dagsorden:                                                                      

Bemyndigelse til Selskabets bestyrelse til at udvide Selskabets aktiekapital    
Bemyndigelse til dirigenten                                                     


Dagsorden og fuldstændige forslag                                               

Bemyndigelse til Selskabets bestyrelse til at udvide Selskabets aktiekapital    

Bestyrelsen foreslår, at der indsættes en ny bemyndigelse til Selskabets        
bestyrelse til at udvide Selskabets aktiekapital med indtil i alt nominelt kr.  
100.000.000. Bemyndigelsen indsættes som nyt punkt 6.7 i Selskabets vedtægter.  
Bemyndigelsen foreslås at have følgende ordlyd:                                 

”Bestyrelsen er bemyndiget til i perioden indtil den 31. december 2010 at       
forhøje Selskabets aktiekapital, ad én eller flere gange, med indtil i alt      
nominelt kr. 100.000.000, svarende til 100.000.000 aktier à kr. 1. Forhøjelserne
af aktiekapitalen skal ske ved kontant indbetaling med fortegningsret for de    
eksisterende aktionærer. De nye aktier udstedes til en kurs, der fastsættes af  
bestyrelsen, og som kan være lavere end markedskursen på tidspunktet for        
bestyrelsens udnyttelse af bemyndigelsen. Bestyrelsen fastsætter øvrige vilkår  
for tegningen. Aktierne udstedt i henhold til denne bemyndigelse skal være      
omsætningspapirer, skal lyde på navn og noteres på navn i Selskabets ejerbog.   
Der gælder ingen indskrænkninger i aktiernes omsættelighed, og ingen aktionærer 
er forpligtet til at lade aktier indløse helt eller delvist. Aktierne skal have 
de samme rettigheder som den eksisterende aktiekapital. Aktierne skal give      
aktionæren ret til udbytte og andre rettigheder i Selskabet fra tidspunktet for 
registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Bestyrelsen bemyndiges endvidere 
til at foretage de ændringer i Selskabets vedtægter, som måtte være en følge af 
bestyrelsens udnyttelse af denne bemyndigelse.”                                 

Forslaget er motiveret af at sikre Selskabet adgang til egenkapital, herunder   
ved udstedelse af aktier til en kurs, der kan være lavere end markedskursen og  
med fortegningsret for Selskabets eksisterende aktionærer.                      

Bemyndigelse til dirigenten                                                     

Bestyrelsen foreslår, at dirigenten med substitutionsret bemyndiges til at      
anmelde det vedtagne og foretage de ændringer heri, som Erhvervs- og            
Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, NASDAQ OMX Copenhagen A/S eller andre        
myndigheder måtte kræve eller henstille foretaget som betingelse for            
registrering eller godkendelse.                                                 

Vedtagelseskrav                                                                 
Vedtagelse af bestyrelsens forslag under dagsordenens punkt 1 kræver tiltrædelse
af mindst 2/3 af såvel de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen     
repræsenterede aktiekapital, jf. selskabslovens § 106, stk. 1, sammenholdt med  
vedtægternes punkt 7.10.                                                        

Vedtagelse af bestyrelsens forslag under dagsordenens punkt 2 kræver simpelt    
flertal.                                                                        

Adgang til oplysninger                                                          
Denne indkaldelse med dagsordenen og fuldstændige forslag, oplysning om det     
samlede antal aktier og stemmerettigheder pr. dags dato samt de formularer, der 
skal anvendes ved stemmeafgivelse ved fuldmagt og brevstemme, vil være          
tilgængelige for aktionærerne på Selskabets hjemmeside www.scf-technologies.com 
og vil blive sendt til enhver noteret aktionær, der har fremsat begæring herom. 

Aktiekapital og stemmerettigheder                                               
Aktiekapitalen i SCF Technologies A/S udgør på indkaldelsestidspunktet nominelt 
kr. 2.718.897 fordelt på aktier à kr. 1. Hvert aktiebeløb på nominelt kr. 1     
giver én stemme, se dog nedenfor om registreringsdatoen.                        

Adgangskort, fuldmagt og brevstemmer                                            
I henhold til vedtægternes punkt 8.1 fastlægges en aktionærs ret til at deltage 
i og stemme på generalforsamlingen i forhold til de aktier, aktionæren besidder 
på registreringsdatoen, som ligger 1 uge før datoen for generalforsamlingens    
afholdelse, dvs. tirsdag den 7. september 2010. Adgang til generalforsamlingen  
kræver tillige, at aktionæren eller dennes fuldmægtig senest 3 dage før         
generalforsamlingen har løst adgangskort for sig selv og eventuel medfølgende   
rådgiver. Adgangs­kort udstedes til den, der på registreringsdatoen i Selskabets
ejer­bog er noteret som aktionær, eller fra hvem Selskabet har modtaget behørig 
meddelelse, der dokumenterer vedkommendes besiddelse af aktier i Selskabet på   
registreringsdatoen, og som er afgivet med henblik på indførelse i Selskabets   
ejerbog.                                                                        

Adgangskort kan rekvireres ved skriftlig henvendelse til Computershare A/S,     
Kongevejen 418, 2840 Holte, telefax +45 45 46 09 98 eller ved bestilling på     
Selskabets hjemmeside www.scf-technologies.com, i alle tilfælde senest fredag   
den 10. september 2010, kl. 16.00. Hvis en aktionær eller en fuldmægtig ønsker  
at møde med en rådgiver, skal der også anmodes om et adgangskort til rådgiveren.

Aktionærer, der er forhindrede i at deltage i general­forsam­lingen kan afgive  
fuldmagt til bestyrelsen eller en navngiven tredjemand. Såfremt der vælges at   
give møde ved fuldmægtig, skal fuldmagtsblanketten udfyldes, underskrives og    
returneres til Computershare A/S, Kongevejen 418, 2840 Holte, eller pr. fax på  
+45 45 46 09 98, således at blanketten er Computershare A/S i hænde senest      
fredag den 10. september 2010, kl. 16.00. Afgivelse af fuldmagt kan tillige ske 
elektronisk på Selskabets hjemmeside på www.scf-technologies.com senest fredag  
den 10. september 2010, kl. 16.00.                                              

Aktionærer kan afgive stemmer ved brevstemme, herunder ved brug af              
fuldmagtsblanketten. Hvis en aktionær vælger at brevstemme, skal sådant brev med
angivelse herom returneres til Computershare A/S, Kongevejen 418, 2840 Holte med
almindelig post eller på fax nr. +45 45 46 09 98 og være modtaget hos           
Computershare A/S senest fredag den 10. september 2010 kl. 16:00.               

Blanketten til brug for bestilling af adgangskort og afgivelse af fuldmagt og   
brevstemme er tilgængelig på Selskabets hjemmeside www.scf-technologies.com.    

Øvrige oplysninger                                                              
Aktionærerne kan skriftligt stille spørgsmål til dagsordenen og ethvert         
dokument, der vil blive benyttet på den ekstraordinære generalforsamling ved at 
rette henvendelse til Selskabets kontor, Smedeholm 13B, 2730 Herlev eller       
mailadresse info@scf-technologies.com.                                          


*****                                                                           

Herlev, 20. august 2010                                                         


Bestyrelsen                                                                     


Kontakt:	                                                                       
Adm. direktør Ulrik Jensen, tlf. 88 30 32 00 eller 30 36 00 90.                 
www.scf-technologies.com

Attachments

scf meddelelse 14 2010 indkaldelse til egf.pdf
GlobeNewswire