Forløb af generalforsamling


Forløb af generalforsamlingen

Tivoli A/S afholdt mandag den 26. april 2010 generalforsamling med dagsorden
som vedhæftet. 

Årsrapporten blev godkendt, herunder det af bestyrelsen fremsatte forslag til
fordeling af årets overskud, herunder betaling af udbytte på 3,9 mio.kr.
svarende til 6,87 kr. for en aktiepost af pålydende 100 kr. Den resterende del
af overskuddet tilgår Selskabets frie reserver. 

På bestyrelsens forslag godkendte generalforsamlingen, at grundhonoraret til
bestyrelsens medlemmer hæves med 25.000 kr. fra de nuværende 125.000 kr. til
150.000 kr. Menige medlemmer modtager grundhonoraret, næstformanden
grundhonoraret tillagt 75 % svarende til 262.500 kr. og bestyrelsesformanden
tre gange grundhonoraret svarende til 450.000 kr. 

Bestyrelsen modtog generalforsamlingens bemyndigelse til erhvervelse af egne
aktier. 

Generalforsamlingen godkendte de af bestyrelsen foreslåede ændringer til
Selskabets vedtægter som følger navnlig af den nye selskabslov. 

De nuværende bestyrelsesmedlemmer Jørgen Tandrup, Tommy Pedersen og Ulla
Brockenhuus-Schack blev genvalgt. På bestyrelsens forslag valgtes Mads Lebech
som nyt bestyrelsesmedlem til den ledige plads i bestyrelsen. Endvidere blev
ved det netop afholdte valg af medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen valgt
Maria Fergadis og John Høegh Berthelsen, jf. Selskabets fondsbørsmeddelelse af
23. april 2010. 

På bestyrelsens forslag blev der til Selskabets revision foretaget valg af
PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. 

På et efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig med Jørgen
Tandrup som formand og Mads Lebech som næstformand. 




Med venlig hilsen
T I V O L I

Lars Liebst
Adm. direktør

Kontaktperson: Vicedirektør, HR & Kommunikation Stine Lolk (tlf. 33 75 03 38)

Attachments

fondsbrsmeddelelse nr 4 - forlb af gf 2010.pdf

Recommended Reading