Delårsrapport for 1. kvartal 2011

Fondsbørsmeddelelse nr. 36/2011


 

Nasdaq OMX Copenhagen A/S                                                                                                    

Nikolaj Plads 6

DK-1007 København K

Aarhus, den 18. maj 2011

Resumé

I Prime Office A/S har den økonomiske udvikling i regnskabsperioden 1. januar til 31. marts 2011 været positiv og tilfredsstillende med solid driftsindtjening.

Koncernens resultat af primær drift udgør T.EUR 531, hvilket er højere end forventet.

Koncernen opjusterer derfor forventningerne til hele regnskabsåret 2011. Resultat af primær drift før værdiregulering og skat forventes at udgøre fra T.EUR 2.000 til 2.200 mod tidligere forventet T.EUR 1.700 til 1.800.

Resultat før skat udgør T.EUR 840 mod T.EUR 89 sidste år.

Perioden i overskrifter

  • Koncernens køb af central kontorejendom i Kiel på ca. 5.000 m2 den 1. februar 2011 for T.EUR 6.750 forventes for hele året at bidrage til en forbedret drift og indtjening.
  • Koncernens lejeindtægter er stabile og i overensstemmelse med ledelsens forventninger. Udlejningsprocenten udgør mere end 96%.
  • Finansielle indtægter for indeværende regnskabsperiode udgør T.EUR 614.
  • Betydeligt lejemål i ejendommen Hamburger Chaussee er forlænget i 7 år på markedsmæssige betingelser til Technische Krankenkasse. Udlejningssituationen bekræfter ejendommens attraktive status.
  • Renteudgifter på selskabets lån er stabile og følger vor forventninger. Selskabet nye ejendom er finansieret med realkreditlån samt en mindre bankkredit med variabel rente.
  • Koncernens realkreditlån udgør ca. 90% af selskabets samlede gæld, hvoraf 80% er rentesikret mod tidligere 100%. 
  • Indre værdi og børskurs på henholdsvis EUR 13,29 og EUR 8,52.
  • Fortsat solid likviditet og solvens på mere end 34%.

Regnskabstallene i denne delårsrapport for 1. kvartal 2011 er sammenholdt med tilsvarende tal for 1. kvartal 2010. Endvidere er koncernens regnskabstal for hele regnskabsåret 2010 angivet.

  

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

 

Mogens V. Møller, adm. direktør, telefon (+45) 8733 8989 eller (+45) 4074 2429.

 

 

Om Prime Office A/S

Prime Office A/S er et børsnoteret selskab, der giver investorer mulighed for at investere i tyske kontorejendomme. Prime Office A/S har sammensat en portefølje, der udelukkende består af attraktive kontorejendomme med en udsøgt beliggenhed i Tyskland. Ejendommene er af høj kvalitet med solide og bonitetsstærke lejere. Ejendommene er desuden beliggende i tyske byer med mere end 200.000 indbyggere.

 

 


Attachments

Delarsrapport 1. kvt 2011_18.05.2011.pdf

Recommended Reading

  • Finanskalender 2026
  • 3. kvartal 2025