AaB sælger Sebastian Otoa til Genoa CFC


NASDAQ Copenhagen A/S

Børsmeddelelse nr. 2025/03

Aalborg, 16. januar 2025

 

Aalborg Boldspilklub A/S har solgt Sebastian Otoa til den italienske Serie A-klub Genoa CFC.

20-årige Sebastian Otoa kom i sommeren 2021 til AaB Akademiet fra FC Roskilde.

Sebastian Otoa står noteret for 44 officielle kampe og to scoringer for AaB, ligesom det indtil videre er blevet til seks U-landskampe for Danmark.

Sebastian Otoa havde kontrakt med AaB indtil 30. juni 2027.

Som meddelt i fondsbørsmeddelelse 2025/01 og 2025/02 påvirker salget af Sebastian Otoa ikke forventningerne for 2025, som er et resultat i niveauet minus 15-25 mio. kr.

I forventningerne til årets resultat er inkluderet spillersalg, investering i spillertruppen og investering i kommercielle aktiviteter.

Venlig hilsen
Aalborg Boldspilklub A/S
Michael Tuxen Boll
Administrerende direktør

For yderligere oplysninger vedrørende sportslige forhold:
Sportsdirektør James Gow  +45 5434 9125


Company ProfileAalborg Boldspilklub A/SIndustry: Recreational ServicesWebsite:

Recommended Reading